Et tilgængeligt hjem blev erstattet af trapper
Jundi fortalte, at hendes hjem var bygget uden trapper for at imødekomme hendes behov. Efter ødelæggelsen skulle hun forcere 22 trin for at nå sin nye hoveddør i Iktaba, og badeværelset passede ikke til hendes bevægelighed. Hun beskrev kvinder, der mistede selvstændighed, fordi tilgængelige boliger, medicin og hjælpemidler blev vanskeligere at få. [1]
Lokale netværk fortsætter undervisning og hjælp
Grundlæggeren af Nur Shams’ forening for rehabilitering af mennesker med handicap koordinerede hjælp gennem sine mangeårige kontakter i lokalsamfundet. HI rapporterede om fortsat samarbejde med hende om humanitær mineindsats og hjælp til ofre. »Mødrene bærer den tungeste byrde«, sagde hun om kvinders ansvar under fordrivelsen. [1]
Sundhedsorganisationer dokumenterede også barrierer
En særskilt HI-rapport, der blev fremlagt i april 2025, byggede på en undersøgelse blandt 16 sundheds- og nødhjælpsorganisationer på Vestbredden. Den knyttede den begrænsede adgang til bevægelsesrestriktioner, beskadiget infrastruktur og økonomisk pres. Rapporten beskrev også en rehabiliteringsgruppe med 18 lokale, statslige og internationale organisationer. [2][3]