Mission of Norway to the EU · Wikimedia Commons · Beskæring: CaroFraTyskland · CC BY 4.0
Reformen styrker de nationale retlige rammer
Justitsminister Astri Aas-Hansen annoncerede ikrafttrædelsen den 19. december 2025 efter parlamentets godkendelse. Norge var allerede internationalt bundet af konventionen. Den juridiske analyse skelnede mellem de eksisterende forpligtelser og den yderligere virkning af indarbejdelsen og forrangsreglen i national ret. [1][2]
Pasregler blev ændret samtidig
Regeringen annoncerede også ændringer i pas- og identitetskortlovgivningen fra samme dato. De indsnævrede grunde til afslag knyttet til begrænsninger i retlig handleevne og fjernede den særlige mulighed for at nægte eller inddrage et pas, fordi en person har et intellektuelt handicap. Ændringerne handlede om praktiske dele af bevægelsesfriheden. [1]
Handicaporganisationer havde krævet indarbejdelse
SAFO hilste regeringens lovforslag velkommen i august 2025 og knyttede det til sin lange kampagne for, at konventionen skulle have samme status som andre indarbejdede menneskerettighedstraktater. Beskrivelsen dokumenterede det organiserede handicaprettighedsarbejdes rolle før reformens ikrafttræden. [1]