Fem indsatsområder
Planen samlede prioriteterne om oplysning og tidlig indsats; grundlæggende tilbud; beskæftigelse, økonomisk sikkerhed og retsbeskyttelse; data; samt fritid, sport og kultur. Tolv prioritetsområder skulle give ministerierne en fælles ramme for handling, ansvar og opfølgning. [1]
Tilbud uden for hovedstaden
Dokumentet pegede på en koncentration af tilbud i Paramaribo, som gjorde adgangen vanskeligere i landområder og det indre af landet. Det beskrev også mangel på personale, kvalificerede lærere og egnede faciliteter. Forslagene omfattede tilgængelig uddannelse, mobilitet og stærkere støtte i hverdagen. [2]
Tilsyn og konkrete mangler
Præsidentens kontor beskrev arbejdsgrupper om utilgængelige bygninger, mangel på kørestole og utilstrækkeligt plejepersonale. Planen foreslog en national myndighed til at koordinere gennemførelse og overvågning. Finansieringskapitlet pegede på offentlige budgetter, partnerskaber og støtte fra udviklingsorganisationer. [3][2]