Organisationer beskriver ustabil støtte
De interviewede organisationer beskrev afhængighed af korte projekter, hvor tilbud ophørte, når finansieringen slap op. Personalemangel og godkendelseskrav begrænsede også udbuddet. Blandt deltagerne var Montenegros forening for unge med handicap og den nationale selvrepræsentationsforening for mennesker med intellektuelle handicap. [2]
Personlig assistance var fortsat svær at få
Rapporten fandt begrænset adgang til personlig assistance og udækkede behov blandt mennesker med intellektuelle, multiple eller svære handicap. Organisationerne pegede også på mangler i tilgængelig transport, tegnsprogstolkning og boligstøtte. Det påvirkede hverdagen og muligheden for at vælge, hvordan og hvor man ville bo. [2]
Prioriteter til praktisk afprøvning
Atten organisationer og udbydere hjalp med at rangordne de manglende tilbud. Psykologisk rådgivning, dør-til-dør-transport og ledsagelse for mennesker med synshandicap blev udvalgt til omkostningsberegninger. Det bredere FN-program planlagde forsøg og samarbejde med handicaporganisationer og kommuner. Resultaterne skulle vejlede støtte, som kunne bruges i den enkeltes lokalsamfund. [2][3]