Kommunikation og behandlingsbehov tæller
Retningslinjen omfatter hjælp til kommunikation, belastende behandlingssituationer og deltagelse i en terapeutisk plan. En nær pårørende eller en anden person med et tilsvarende personligt bånd kan ledsage patienten. Hospitalet attesterer den medicinske nødvendighed over for ledsagerens sygeforsikring og kan bekræfte tilstedeværelsen over for arbejdsgiveren. [2][4]
Patientrepræsentation var med til at forme kriterierne
Den tyske organisation for muskelsygdomme DGM oplyste, at lederen af dens sociale afdeling, Antje Faatz, arbejdede syv måneder i gruppen bag retningslinjen. Hun bidrog med erfaringer fra mennesker med neuromuskulære sygdomme. De offentliggjorte kriterier omfatter funktionsnedsættelser ved bevægelse, vejrtrækning, spisning og synkning samt kommunikation og andre støttebehov. [3][2]
DGM peger på en tilbageværende mangel
Ydelsen var betinget af blandt andet, at patienten modtog integrationshjælp. I december 2022 hilste DGM ændringen velkommen, men krævede bredere dækning for mennesker med handicap, der havde behov for ledsagelse uden at være berettiget til denne hjælp. Den nye ordning omfattede derfor ikke alle med behov for støtte på hospitalet. [3]