National procedure afgjorde ikke alle delstatsregler

Organisationen skelnede mellem den nationale lovbogs processuelle rolle og delstatsregler om kontrakter, testamenter og fuldmagter. Carlos Ríos Espinosa, organisationens vicedirektør for handicaprettigheder, krævede hurtig handling fra delstaterne. Koalitionen argumenterede for støtte, der respekterer en persons vilje og præferencer frem for at erstatte vedkommendes beslutninger. [1]

Senere FN-gennemgang fandt mangler

I en rapport udgivet den 31. marts 2026 sagde FN’s Komité for Rettigheder for Personer med Handicap, at retlig handleevne stadig ikke var fuldt anerkendt. Den bemærkede, at flere delstater bevarede begrænsende bestemmelser trods reformen fra 2023. Komitéen forbandt også fratagelse af retlig handleevne med institutionsanbringelse og mangel på støtte i lokalsamfundet. [2]

Mexico beskrev reformer og resterende forskelle

I bemærkninger modtaget i marts 2026 pegede Mexico på højesterets praksis og reformer i Mexico City, som anerkendte støttet beslutningstagning. Landet anerkendte også, at andre delstater i forskelligt omfang fortsat anvendte uforenelige bestemmelser. Den nationale reform havde derfor endnu ikke fjernet alle begrænsninger i delstatslovgivningen. [3]