Brugerne skal styre deres støtte
Rapporten argumenterede for, at mennesker skal kunne vælge, lede og administrere deres assistance. Vurderinger bør afspejle individuelle forhold frem for faste lofter, der efterlader behov udækkede. Eksemplerne omfattede Japan, Sverige, Serbien og Costa Rica. Anbefalingerne behandlede geografiske uligheder og finansiering af aktiviteter ud over grundlæggende personlig pleje. [2]
God støtte afhænger også af arbejdsforhold
Budgetter til personlig assistance skal dække løn og praktiske organisationsudgifter, herunder administration, oplæring og rejser. Rapporten forbandt kontinuitet i assistancen med ordentlige arbejdsforhold. Den behandlede også støtte mellem ligestillede og muligheder for at anmelde overgreb. Naoki Okamoto og Jamie Bolling bidrog med erfaringer fra et selvbestemt liv i lanceringsdebatten. [2][1]
En bruger beskriver, hvad assistancen ændrer
En ledsagende publikation præsenterede Antonella, en italiensk kørestolsbruger i praktik i Bruxelles, og hendes assistent Alice. »Jeg føler mig mere selvstændig, ansvarlig og glad i mit liv,« sagde Antonella. Hun beskrev assistance på arbejde og i fritiden og viste samtidig, at handicapydelser og bidrag fra familien kunne være nødvendige for at finansiere den. [3]