Behandling afvist efter oplysning om hiv
Patienten havde angivet sin hiv-status i et sundhedsskema. Appelretten lagde til grund, at afslaget skyldtes infektionen og ikke det ønskede tandindgreb. Den fastholdt også anvendelsen af den føderale handicapligestillingslov og tog højde for sociale barrierer forbundet med hiv. [1]
Appellen ændrede det økonomiske resultat
Retten afviste tandlægens indsigelse mod konstateringen af diskrimination, men fandt 500 euro passende. Den ændrede også fordelingen af sagsomkostninger. Tidligere offentlige udtalelser, der fejrede erstatningen i første instans, beskriver derfor et mellemstadium i sagen og ikke det endelige beløb. [1][2]
Organisationerne pegede på bredere erfaringer
Aids Hilfe Wiens jurist Barbara Murero-Holzbauer beskrev lignende henvendelser om nægtet behandling og tider begrænset til sidst på dagen. I organisationens magasin fremhævede hun information som middel mod fordomme. Klagsverbands jurist Theresa Hammer havde sagt: »Mennesker med hiv må ikke nægtes tandbehandling på grund af deres infektion.« Organisationerne brugte sagen til at forklare muligheder for at anfægte diskrimination. [2][3]