Organisationer af personer med handicap ved bordet
Erklæringen giver organisationer, der repræsenterer personer med handicap, en plads i udformning, gennemførelse og overvågning af udviklingssamarbejde og humanitær indsats. Den efterlyser reel deltagelse, et sikkert miljø for civilsamfundet samt flere ressourcer og stærkere partnerskaber for organisationerne. I topmødets afsluttende erklæring understregede IDA-præsident Nawaf Kabbara betydningen af, at organisationerne deltager dér, hvor finansieringsbeslutninger træffes. Det handler om indflydelse på prioriteter og ressourcer, ikke blot tilstedeværelse ved et internationalt arrangement. [2][1]
Femten procent af programmerne, ikke en budgetkvote
Det tekniske notat dateret december 2025 præciserer målets betydning. Det tæller programmer med udgangspunkt i det internationale bistandsrapporteringsbegreb aktivitet; det kræver ikke, at 15 procent af udgifterne afsættes til handicapområdet. Målet vurderes fra modtagerlandets perspektiv på tværs af donorer samlet, ikke som en særskilt tærskel for hver donors portefølje. Programmer kan tælle med, når handicapinklusion er et væsentligt eller overordnet mål. Forskellene har betydning, når en offentlig forpligtelse sammenlignes med senere rapporterede tal. [3]
Et bredere løfte end det numeriske mål
Erklæringen beder også tilsluttede parter arbejde for inklusion og tilgængelighed i alle deres internationale udviklingsprogrammer. Det tekniske notat behandler denne bredere ambition særskilt og siger, at erklæringen ikke har en særlig mekanisme til at overvåge den. Humanitær inklusion behandles gennem egne forpligtelser; beregningen af de 15 procent omfatter ikke humanitær indsats. Erklæringen kombinerer således forskellige ansvar og opfølgningsformer. Hvis alle handicaprelaterede programmer og humanitære aktiviteter behandles som indbyrdes udskiftelige, skjules det, hvad aftalen faktisk beder tilsluttede parter gøre. [2][3]
At følge forpligtelsen ind i nationale beslutninger
Det tekniske notat registrerer, at en fælles rådgivningsfunktion begyndte i september 2025 og samlede ekspertise fra GIZ, UNICEF og UN Global Disability Fund, mens IDA leder inddragelse og kapacitetsopbygning med organisationer, der repræsenterer personer med handicap. Formålet er at støtte gennemførelsen og national kapacitet. Erklæringen tilskynder særskilt til bedre data og rapportering om handicapinklusion. Det er ordninger til at forfølge målet, ikke dokumentation for, at det allerede er nået. For mennesker, der selv arbejder for deres rettigheder, er den praktiske prøve, om deltagelsen fortsætter, når programmer vælges, vurderes og revideres mellem topmøderne. [3][2]