To former til to korttyper
Bank Austria oplyste, at designet blev indført i hele udbuddet af debet- og kreditkort. Den østrigske meddelelse omfattede disse to typer, selv om Mastercards bredere designsystem også omfatter forudbetalte kort. Forskellen er vigtig, fordi den fysiske form identificerer kortkategorien frem for at læse en saldo eller en transaktion op. Kunden kan skelne mellem produkterne ved berøring, men hakket gør ikke i sig selv en netbankskærm eller en butiks betalingsterminal tilgængelig. UniCredits landechef for Østrig Robert Zadrazil sagde, at designet skulle blive standard på bankens debet- og kreditkort. [1]
Blinde brugere bidrog til designet
Royal National Institute of Blind People beskriver sin egen deltagelse i udviklingen af Mastercard-systemet. RNIB oplyste, at overgangen væk fra kort med prægede overflader havde gjort det sværere for blinde og svagsynede at skelne mellem kort. Organisationens eksperter arbejdede med Mastercard om forskellige former for hak, og prototyperne blev videreudviklet på baggrund af yderligere tilbagemeldinger fra forbrugere. Det dokumenterer inddragelsen under udviklingen. Det er ikke en uafhængig vurdering af alle dele af Bank Austrias kundeservice eller af indførelsen i Østrig.
Terminalen er en anden opgave
RNIB’s særskilte vejledning om tilgængelige chip- og pinkodeterminaler forklarer, hvorfor genkendelse af kortet kun er én del af betalingen. Tilgængelige touchskærmsterminaler kan læse beløbet op og bruge lyd til at vejlede ved indtastning af pinkoden. Den forretningsdrivende kan være nødt til at aktivere tilgængelighedstilstanden, og fremgangsmåden varierer mellem apparater. RNIB’s vejledning beskriver disse praktiske funktioner i en britisk sammenhæng. Den hjælper med at identificere den næste barriere i en transaktion uden at antyde, at enhver østrigsk butik allerede tilbyder den samme terminal eller hjælp. [3]
En bredere østrigsk frist for tilgængelighed
Kortlanceringen fandt sted, før Østrigs Barrierefreiheitsgesetz trådte i kraft den 28. juni 2025. Socialministeriets forklaring nævner betalingsterminaler og banktjenester til forbrugere blandt de omfattede produkter og tjenester og beskriver samtidig overgangsordninger og undtagelser. Den foreskriver ikke netop dette design med hak. Meddelelsen i februar handlede om en konkret ændring af et fysisk produkt. De bredere retlige rammer handler om adgang på tværs af tjenester og teknologi, hvor valg af kort, kontrol af en betaling og selvstændig gennemførelse er forbundne, men forskellige opgaver. [4]