Et jobtilbud er ikke nok uden tilgængelig transport
Suk Raj Sherpa fortalte, at han ikke kunne tage imod et job, fordi egnet bolig og transport manglede. Han efterlyste undervisning i handicapforståelse til chauffører i den offentlige transport. »En bedre fremtid er mulig, hvis vi arbejder sammen,« sagde han. Den lokale embedsmand Pema Zangmo sagde, at undervisningen havde styrket hendes selvtillid til at arbejde for budgetter til tilgængelighed. [1]
En tidligere gennemgang finder mangler uden for hovedstaden
En parlamentarisk komités gennemgang fra juni 2024 viste, at de fleste distrikter uden for Thimphu manglede offentlig transport til overkommelige priser. Den bemærkede også, at tilgængelighedsinitiativer ofte afhang af enkelte ledere uden central planlægning og budgettildelinger. I Dagana havde nogle embedsfolk flyttet kontorer til stueetagen for at lette besøg. [2]
En senere beretning beskriver forbedringer på hospitalet
I maj 2026 berettede UNDP-repræsentant Mohammad Younus, at distriktshospitalet havde ombygget faciliteter med ramper, håndlister, tilgængelige toiletter, skiltning og taktile elementer. Han knyttede arbejdet til samarbejdet mellem handicaporganisationen, regeringen, lokale myndigheder, hospitalet og UNDP.