Toiletadgang var en del af ydelsen
Domstolene anså brugen af toiletter for uadskillelig fra restaurantbesøget. En mobil rampe kunne have fjernet hindringen uden bygningsændringer. Appelretten afviste restaurantens indsigelser og anerkendte, at barrieren stillede gæster med handicap dårligere. En senere anskaffet rampe ophævede ikke den diskrimination, der allerede var sket. [1][2]
Beskyttelsen omfattede også hustruen
Dommen i første instans anerkendte også diskrimination af Bianca Groß på grund af hendes nære forhold til manden. De utilgængelige faciliteter forhindrede dem i at bruge ydelsen sammen. Erstatningerne blev vurderet ud fra følgerne af den aflyste anledning og behovet for at modvirke yderligere diskrimination. [2][1]
En handicaporganisation støttede sagen
ÖZIV Burgenland støttede søgsmålet. Groß, organisationens formand, beskrev vanskelighederne med at få en tilgængelig løsning til en almindelig aften ude. Klagsverbands jurist Theresa Hammer sagde: »Tilgængelighed er en menneskeret.« Organisationen bekræftede i sin meddelelse i maj, at dommen var endelig. [3]