© Parlamentsdirektion / Thomas Topf
Fremskridt anerkendt, ansvar udfordret
Komitéen hilste blandt andet den nationale handlingsplan 2022–2030 og den nye tilgængelighedslovgivning velkommen. Den kritiserede også forskelle mellem føderale og delstatslige tilgange og delstatsregeringernes utilstrækkelige opmærksomhed på konventionen. Dens centrale pointe var, at konventionen gælder i hele en forbundsstat. Indenlandske opdelinger af ansvar kan ikke begrunde manglende opfyldelse af traktatforpligtelser. Gennemgangen forbandt derfor de nationale løfter med beslutninger i delstatsadministrationerne frem for at betragte en føderal plan som tilstrækkeligt bevis på efterlevelse. [1][2]
Bolig og støtte hører sammen
Anbefalingerne efterlyste en samlet strategi med pejlemærker, frister og finansiering, udviklet sammen med organisationer af mennesker med handicap. De forbandt afvikling af institutionsanbringelse med tilgængelige boliger og tilstrækkelig personlig, teknisk og økonomisk støtte i lokalsamfundet. Komitéen opfordrede også alle delstater til at deltage i pilotprojektet om harmonisering af personlig assistance. Kombinationen er vigtig: At forlade en institution skaber ikke i sig selv valgfrihed med hensyn til, hvor og med hvem man vil bo. Nødvendig støtte og boliger skal findes sammen, før et selvstændigt liv bliver en praktisk mulighed. [1]
Rettighedsrepræsentanter krævede en anden brug af midlerne
På en fælles pressekonference den 11. september 2023 argumenterede Bernadette Feuerstein fra Selbstbestimmt Leben Österreich for at flytte finansiering fra institutioner til individuel støtte i lokalsamfundet, herunder personlig assistance. Repræsentanter for Behindertenrat, den østrigske ombudsmandsinstitution, handicapombuddet og den uafhængige overvågningskomité deltog også. Deres udtalelser forbandt FN-processen med indenlandske uenigheder om budgetter, tjenester og ansvar. Feuersteins indlæg var et krav fra handicapbevægelsen om gennemførelse, ikke en meddelelse om, at regeringerne allerede havde aftalt at omfordele pengene. [3][4]
Et dateret pejlemærke for offentlige beslutninger
Selvstændigt liv og uddannelse blev fremhævet som områder, der krævede hurtig opmærksomhed i komitéens afsluttende bemærkninger. Dokumentet giver et grundlag for at vurdere senere beslutninger om boliger, assistance og skolegang. Tidsforløbet er klart: Dialogen fandt sted i august, anbefalingerne blev vedtaget den 4. september, og det formelle dokument er dateret den 28. september 2023. Det er anbefalinger fra et traktatorgan efter en landegennemgang, ikke en national domstolsafgørelse eller automatisk tildeling af individuel finansiering. Den praktiske virkning afhænger af, at myndighederne omsætter deres forpligtelser til lovgivning, budgetter og tjenester. [1][2]