Hvad tallene henviser til

Den anonyme onlineundersøgelse indsamlede i 2023 100.577 svar fra personer på mindst 15 år i EU samt Albanien, Nordmakedonien og Serbien. I de sammenlignelige grupper, der blev brugt til at undersøge ændringer siden 2019, steg åbenheden fra 46 % til 52 %, mens rapporteret hadmotiveret chikane i det foregående år steg fra 37 % til 55 %. Sammenligningerne bruger et smallere udvalg af respondentgrupper og lande end hele undersøgelsen fra 2023. FRA understreger, at denne frivillige online-stikprøve ikke er repræsentativ for alle LGBTIQ-personer. [1]

Synlighed garanterer ikke beskyttelse

De to resultater beskriver forskellige dele af livet. Mere åbenhed om identitet betyder ikke, at man møder mindre fjendtlighed. Tallene dokumenterer heller ikke, at åbenhed forårsagede chikane. For tjenester og myndigheder er forskellen vigtig: En kampagne, der opmuntrer til synlighed, skal ledsages af muligheder for at anmelde overgreb og få støtte. FRA efterlyste bedre identifikation og efterforskning af hadforbrydelser, tilstrækkelige ressourcer til ligestillingsorganer og tryggere skoler. Det er veje, hvorigennem formelle rettigheder kan blive brugbar beskyttelse. [1]

Et fælles krav fra civilsamfundet

Den 15. juli 2024 opfordrede en fælles erklæring offentliggjort af ILGA-Europe til, at ligestilling fortsat skulle stå centralt i EU's næste politiske periode. Underskriverne omfattede European Roma Grassroots Organisations Network, Det Europæiske Handicapforum og European Network Against Racism. De efterlyste finansiering af ligestillingsorganisationer, stærkere institutionelt ansvar og inddragelse af de mest berørte mennesker i politikudvikling og gennemførelse. Appellen forbandt LGBTIQ-ligestilling med andre former for diskrimination og anerkendte, at én person kan møde flere barrierer samtidig.

Den næste strategi og dens prøve

Europa-Kommissionen fremlagde LGBTIQ+-ligestillingsstrategien for 2026–2030 den 8. oktober 2025. Den beskrev beskyttelse, styrket indflydelse og bredere samfundsinddragelse, herunder støtte til civilsamfund, nationale handlingsplaner og et forum for dialog med organisationer. Det var politiske forpligtelser, ikke bevis for faldende chikane. Sammen giver undersøgelsen og civilsamfundets appel en måde at vurdere sådanne forpligtelser på: Adgang til støtte, reaktionen på diskrimination og meningsfuld deltagelse fortjener opmærksomhed ved siden af annonceringer af nye initiativer. [3][2]