En bolig uden den nødvendige assistance
Manden, omtalt som S. K., havde søgt om 140 timers assistance om ugen. Kirkkonummi bevilgede 60 timer til aktiviteter uden for hjemmet. De nationale klager førte ikke til medhold, og han flyttede tilbage til sine forældre, fordi han ikke fik den støtte, der var nødvendig for at bo i sin lejlighed. [2]
Støtte til beslutninger må ikke føre til udelukkelse
Myndighederne krævede, at ansøgere kunne definere deres assistance og måden, den skulle leveres på. Komitéen fandt, at anvendelsen af kravet indirekte diskriminerede S. K. ENIL fremhævede afgørelsen i juni 2022. Komitéen krævede en ny behandling af ansøgningen og lovændringer, der fjernede denne hindring for mennesker med behov for beslutningsstøtte. [2][3]
Opfølgningen var stadig åben i 2026
I en rapport offentliggjort i april 2026 skrev komitéen, at senere nationale afgørelser stadig ikke havde muliggjort et selvstændigt liv, og at der ikke var udbetalt erstatning. Finland fastholdt, at tjenester i hjemmet ikke kunne sikre et trygt liv. Da en national klage fortsat verserede, holdt komitéen sin opfølgningsdialog åben. [4]