Selvstændigt arbejde kan afspejle mangel på muligheder
ILO’s beskrivelse af resultaterne viste en voksende andel selvstændige blandt arbejdstagere med handicap mellem 2017 og 2020. Medforfatter Tendy Gunawan tolkede det som tegn på, at nogle måtte skabe deres eget arbejde, fordi andre job var svære at få. Erhvervsaktivitet var derfor ikke automatisk et tegn på adgang til passende beskæftigelse. [3]
Uddannelse og beskæftigelsesstøtte hører sammen
Rapporten anbefalede bedre adgang til ungdoms- og videregående uddannelse, kompetenceudvikling og programmer rettet mod kvinder med handicap. Den efterlyste også ensartede definitioner og målinger, opmærksomhed på onlinearbejde og organisationer, der kunne forbinde arbejdsgivere med jobsøgende med handicap. [2][3]
Offentlige organer og handicaporganisationer deltager i drøftelsen
Lanceringsprogrammet samlede kommissionen, arbejdsministeriet og arbejdsgivere. Det nævnte også Muhammad Hilal Huda Fadhlullah fra Roemah Difabel Semarang i paneldebatten. Det forbandt forskningen med organisationer, der arbejder med handicapinklusion, og myndigheder med ansvar for beskæftigelsestilbud. [1]