Hvad organisationerne undersøgte

Rapporten fokuserede på almindelige skoler og klasser frem for det særskilte spørgsmål om romabørns overrepræsentation i specialundervisning. Forfatterne gennemgik lovgivning, retsafgørelser og officielle uddannelsesdata. De beskrev mangel på faciliteter og undervisning i to skift i segregerede miljøer sammen med ulige uddannelsesresultater. Det var organisationernes vurdering af den undersøgte dokumentation. Forskellen har betydning: En forbedret skolebygning eller større kapacitet dokumenterer ikke i sig selv, at børn lærer sammen på lige vilkår. [1]

Det juridiske pres bag reformerne

Den 19. april 2023 besluttede Europa-Kommissionen at indbringe Slovakiet for EU-Domstolen på grund af manglende effektiv håndtering af skolesegregation. Traktatbrudsproceduren var begyndt i 2015. Det var en beslutning om at anlægge sag, ikke en dom. I en særskilt national sag anlagt af rettighedsorganisationen Poradňa stadfæstede regionaldomstolen i Prešov den 22. april 2024 en afgørelse om romabørn fra Malý Slivník, som gik i skole i Terňa. Sagen omhandlede diskriminerende skoledistriktsbeslutninger og manglende forebyggelse af segregation. [3][4]

Et påbud kræver en vej til gennemførelse

Dommen om Terňa krævede, at de ansvarlige myndigheder udarbejdede en plan for afhjælpning inden seks måneder efter, at dommen blev endelig, og gennemførte den inden to år efter dette tidspunkt. Planen skulle undersøge skolekapacitet og elevernes etniske og sociale sammensætning og omfatte effektive samt forebyggende tiltag. Detaljegraden forbinder en ligestillingsafgørelse med uddannelsens praktiske organisering. Dommen fastlægger pligter; den fastslår ikke, at segregationen senere blev ophævet. De dokumenter, der er gennemgået her, bekræfter ikke overholdelsen af fristerne. [4]

Et pilotprojekt og spørgsmålet om omfang

Undervisningsministeriet annoncerede Opportunity for All-projektet den 23. oktober 2024 med et budget på 6,9 millioner EUR fra europæiske midler og 12 kommuner, som på det tidspunkt havde bekræftet deltagelse. Det beskrev afprøvning af lokale løsninger mod segregation og støtte til skolepersonale. Amnesty og ERRC anerkendte initiativet, men satte spørgsmålstegn ved dets begrænsede rækkevidde og vejen fra pilotprojekter til varig national ændring. Deres vurdering fra 2025 er historisk, ikke en ny inspektion i 2026. Den praktiske pointe er fortsat tydelig: Finansiering og nye standarder skal forbindes med påviselige ændringer i indskrivning, undervisning og adgang. [5][1]